Tilretning af beskatning af fri bil

Tilretning af beskatning af fri bil

Regeringen har med virkning fra den 1. juli 2018 hævet den grønne ejerafgift for biler, der er indregistreret den 3. oktober 2017 og derefter. Der skal i den forbindelse opgøres et nyt beskatningsgrundlag, for de biler, der køres som firmabiler.

Tidligere har man også reguleret i den grønne ejerafgift, men denne gang gælder det kun for biler, der er indregistreret den 3. oktober 2017 og derefter. Ved firmabil bliver medarbejderen/direktøren beskattet af fri bil, når der samtidig også køres i privat regi.

Ejerafgiften, der indgår i beskatningsgrundlaget med 150 % skal derfor nu justeres i og med, at grundlaget for ejerafgiften er ændret. Beskatningen skal justeres således, at der opgøres et nyt beskatningsgrundlag fra og med juli 2018. Husk derfor at få justeret denne på lønsedlen i juli måned 2018.