Der er lagt op til ændringer i både bogføringslovgivningen, samt årsregnskabsloven. Forslaget er i høring, og forventes vedtaget. Lovforslaget vil have virkning pr. 1. januar 2023, hvorfor ændringerne vil gøre sig gældende. De væsentligste ændringer i forhold til den gældende lovgivning, er:
Forslag til ændringer i bogføringslovgivningen
Krav om at regnskabsmaterialet bliver gjort digitalt, herunder opbevaret digitalt og en sikkerhedskopi heraf. Kravet gælder ikke små virksomheder med personlig hæftelse, f.eks. udlejningsvirksomheder.
Hjemmel til, at Erhvervsstyrelsen kan gennemføre bogføringskontrol af virksomheder, der ikke har indsendt deres første årsrapport til tiden, og virksomheder, der har fravalgt revision.
Definitionen af regnskabsmateriale udvides til også at omfatte dokumentation for faktuelle oplysninger i ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport.
Indførsel af bøder op til 1.5 mio.kr. hvis virksomheden ikke kan stille det originale, digitale regnskabsmateriale til rådighed for de offentlige myndigheder.
Forslag til ændringer i årsregnskabsloven
Virksomheder, der i 2 år på hinanden følgende år, uanset omsætningsstørrelse, og har en balancesum på min. 50 mio.kr. har pligt til at vælge revision.
Virksomheder i særlige risikobrancher, der har en årlig omsætning på mellem 5 – 8 mio.kr. i 2 på hinanden følgende år, har pligt til at vælge revision.
Virksomheder, der har modtaget bødeforlæg for overtrædelse af hvidvaskningsloven, og hvor ledelsen inden for seneste to år, har været optaget i konkurskarantæneregistret, har pligt til at vælge revision.
Virksomheder med fejl eller mangler i bogføring, kan administrativt blive påbudt revision.
Virksomheder med 0 ansatte, skal også angive dette i virksomhedens årsrapport.
https://www.bgrevision.dk/wp-content/uploads/2021/10/BG-Revision-03-300x128.jpg00GDEhttps://www.bgrevision.dk/wp-content/uploads/2021/10/BG-Revision-03-300x128.jpgGDE2022-01-28 10:21:582022-01-28 10:21:58Ændringer i bogførings og årsregnskabsloven
Farvel og tak for iværksætterselskaberne – BG Revison
Folketinget har vedtaget lovforslaget L 190, der indebærer en afskaffelse af iværksætterselskaberne som selskabsform. Samtidig har man også vedtaget en nedsættelse af minimumskapitalkrav for anpartsselskaber fra 50.000 til 40.000.
For de eksisterende iværksætterselskaber, er der følgende muligheder for at omdanne til et anpartsselskab:
Der skal udarbejdes en erklæring fra en vurderingsmand om, at kapitalen kr. 40.000 er tilstede jf. SEL § 37, eller
Der skal foreligge et revideret regnskab forsynet med en revisorerklæring uden modifikationer, som udviser en selskabskapital/reserver, som udgør minimum kr. 40.000.
Såfremt ovenstående betingelser ikke er opfyldt, kan Erhvervsstyrelsen i første omgang fastsætte en frist for, hvornår selskabet senest skal omdannes. Såfremt denne frist overskrides, så vil selskabet blive tvangsopløst.
Har du brug for rådgivning, har vi mange års erfaring med revision og står glædeligt til rådighed for din virksomhed.
Pas på felt 11
I forhold til skattestyrelsens nye retningslinjer, så omhandler felt 11 om, der automatisk kan beregnes befordringsfradrag for en lønmodtager.
Arbejdsgiveren skal i dette felt sætte kryds om antallet af fremmødedage. Det betyder, at der ikke skal sættes kryds, hvis medarbejderen er på barsel eller sygemeldt i en længere tid.
Arbejdsgivere, der giver mulighed for hjemmearbejde, men som ikke registrere antallet af disse dage, skal sætte kryds i feltet for ikke at risikere forkert indberetning med den virkning, at der kan være tale om bødestraf.
Der skal fortsat sættes kryds, hvis medarbejderen ikke møder ind og/eller afslutter arbejdsdagen hos arbejdsgiveren. Det gælder medarbejdere, der udføre arbejdet på anden adresse end på arbejdsgiverens officielle adresse.
Såfremt medarbejderen har adgang til arbejdsgiverbetalt befordring – i form af firmabil, så skal der også sættes kryds i felt 11.
Tjek årsopgørelsen med hensyn til pensionsfradrag
De fleste tjekker udelukkende årsopgørelsen med hensyn til, om de skal have penge tilbage, eller tilbagebetale skattemyndighederne. Men især pensionsfradraget bør undersøges grundigere for at kontrollere, om der er indbetalt for meget til en ratepension.
For indkomståret 2018 er der et fradragsloft på ratepensioner på op til 54.700 efter arbejdsmarkedsbidrag såkaldt am-bidrag. Nogle indbetaler mere end fradragsloftet. Er du en af dem, der har indbetalt mere end fradragsloftet, så kan du vælge at overføre det overskydende beløb til en livsvarig livrente. Dermed vil din personlige indkomst blive reduceret. Alternativt kan du anmode om at få beløbet tilbagebetalt.
Omregistrering af varebiler
Alle varebiler med en tilladt totalvægt på 2.000 – 3.500 kg skal nu omregistreres. Fra den 1. juli 2019 skal indehavere af transportvirksomheder – varebilsvognmænd have en særlig tilladelse, samtidig med at deres chauffører og vognmænd skal have bestået en særlig uddannelse.
Firmakørsel: Firmakørsel er, hvor transport af gods tilhører den pågældende virksomhed, der er registreret som bruger af bilen. Hvis virksomheden låner, lejer eller udlåner godset, så er der også tale om firmakørsel f.eks. værksteder, der stiller en lånebil til rådighed.
Varebiler, der tilhører håndværker- og byggevirksomheder, og som bruger varebilen til transport af materialer og værktøj, anvendes også pr. definition som firmakørsel. Det samme gælder restaurations- og cateringsvirksomheder, der udbringer mad m.v. Alle sådanne biler skal nu omregistreres i motorregistret, og den nye registreringsattest skal medbringes under kørsel, og efter anmodning forevises til politiet.
Godkørsel: De nye regler omfatter varebiler med en tilladt totalvægt på 2.000 – 3.500 kg og som fragter gods med en samlet vægt på over 11 kg. Pr. stykgods. På disse biler skal firmaets navn og CVR-nr. være påført med 10 cm høje bogstaver mod normalt 3 cm.
En sådan varebil skal registreres, vognmanden skal have en varebilstilladelse, som koster 1.400 og gælder i 10 år. Udstedelsen forudsætter bl.a. at vognmanden har gennemført en særlig uddannelse, medmindre betingelserne for fritagelse af opfyldt, og at denne har en egenkapital på mindst 13.500 og ingen gæld til det offentlige på 50.000 eller derover.
Det er på nuværende tidspunkt således, at et lån fra selskabet til hovedaktionæren vil blive betragtet som et ulovligt kapitalejerlån, som har sine konsekvenser.
Erhvervsstyrelsen har dog stillet et forslag om at lovliggøre et kapitalejerlån. Det sker som led i, at man ønsker at skabe lige konkurrencebetingelser for de danske selskaber i forhold til øvrige EU-lande, hvor et kapitalejerlån er tilladt.
En lovliggørelse af kapitalejerlån vil have følgende betingelser, der skal være opfyldt før selskabet kan yde økonomisk bistand:
Lånet skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver. Der skal dermed være plads til det i egenkapitalen, og det skal ydes på sædvanlige markedsvilkår.
Før selskabet kan yde et lån til kapitalejeren, skal det enten træffes på generalforsamlingen, eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Beløbet må gerne udgøre mindre end det beløb, der er foreslået, men må ikke overstige det foreslåede beløb.
Beslutningen om at selskabet skal yde økonomisk bistand til kapitalejeren kan først træffes efter selskabet har aflagt dens første årsrapport.
Har du brug for konkret vejledning? Hos BG Revision kan du komme i kontakt med en revisor, der kan afklare dine eventuelle tvivlsspørgsmål.
https://www.bgrevision.dk/wp-content/uploads/2019/03/slide3.jpg10001920adminhttps://www.bgrevision.dk/wp-content/uploads/2021/10/BG-Revision-03-300x128.jpgadmin2019-03-12 08:49:392021-12-01 09:47:03Lovliggørelse af et kapitalejerlån
Mange leasingfirmaer tilbyder splitleasing, også benævnt DeleLeasing, men kender ikke til de lovkrav, der er forbundet med at bruge ordningen. Vi vil kort gennemgå konceptet, samt krav til administrationen fra leasingfirmaets side.
Splitleasing er en bilordning, hvor arbejdsgiveren og den ansatte indgår selvstændige leasingaftaler med leasingselskabet. Fordelen ved denne ordning er netop, et leasingtager slipper for beskatning af fri bil jf. LL § 16. Nedenstående punkter ligger til grund for, at leasingtager slipper for beskatning af fri bil jf. ovenstående paragraf:
Der skal indgås skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed, samt leasingselskab og ansatte.
De samlede udgifter til bilen, herunder bilens drift, afskrivning, og forrentning bliver fordelt proportionalt mellem parterne på grundlag af det faktisk antal kørte kilometer fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel.
Leasingydelserne bliver betalt direkte til leasingselskabet fra hver part dvs. virksomhed og ansatte.
Hver part hæfter kun for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet.
Der skal løbende føres et detaljeret kørselsregnskab for den kørsel, der finder sted.
Regnskabskrav:
Såfremt den faktiske fordeling af erhvervsmæssig og privat kørsel ikke har været som oprindeligt forudsat, vil de løbende driftsudgifter tilsvarende bliver reguleret. Dette fremgår bl.a. på kørebogen, som leasingtager løbende skal indsende. Eksempel ses nedenstående:
Har man indgået en splitleasing aftale med 70 % erhverv og 30 % privat, og det viser sig, at den faktiske kørsel udgør 50 % erhverv og 50 % privat, så skal de løbende udgifter, der har været reguleres således at virksomheden og ansatte får en regning, der svarer til faktiske kørte kilometer henholdsvis privat og erhverv. Hos BG revision kan vi være behjælpelige med diverse revisor og bøgføringsopgaver.
På fakturaen skal der fremgå særskilt, hvor stor en del momsfradraget udgør, samt % for erhverv. Virksomheden har ikke fradrag for moms af leasingydelserne, såfremt dette ikke fremgår. Selvom beløb ex. moms, og momsbeløb fremgår på selve fakturabeløbet.
https://www.bgrevision.dk/wp-content/uploads/2019/03/slide1.jpg10001920adminhttps://www.bgrevision.dk/wp-content/uploads/2021/10/BG-Revision-03-300x128.jpgadmin2017-05-28 08:54:412021-12-01 09:56:28Kender du til reglerne om administration af splitleasing?
Fra den 23. maj 2017, skal virksomheder registrere oplysninger om reelle ejere. Fristen for registreringen er 1. december 2017. Det er virksomhedens ansvar, at de reelle ejere identificeres og registreres i Erhvervsstyrelsens it-system. Hos BG revision kan vi være til hjælp. Vi har mange års erfaring med bogføring og diverse revisor opgaver.
Hvem er reelle ejere?
Reelle ejere er fysiske personer, der enten direkte eller indirekte ejer eller kontrollere tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne, eller som på nogen måde udøver kontrol ved hjælp af andre midler. Dette er ikke ens betydning med, at alle ejere af en virksomhed er de reelle ejere, da virksomheden selv skal vurdere, hvilke ejere, der opfylder ovennævnte definition for at være reel ejer af virksomheden.
Hvad, hvis der ikke er nogen reelle ejere?
Hvis man ikke kan identificere de reelle ejere, og ikke ved, hvem der er den reelle ejer, så skal virksomhedens ledelse registreres som den reelle ejer.
Hvile virksomheder skal registrere reelle ejere?
Følgende nedennævnte virksomheder er omfattet af reglerne om registrering om reelle ejere:
Aktieselskaber, A/S
Anpartsselskaber, ApS
Iværksætterselskaber, IvS
Partnerselskaber, P/S
Kommanditselskaber, K/S
Interessentskaber, I/S
Virksomheder med begrænset ansvar, AMBA, FMBA, SMBA
Erhvervsdrivende fonde
Europæiske virksomhedsformer, SE, SCE, EØFG
Hvilke virksomheder skal ikke registrere reelle ejere?
Børsnoterede virksomheder
Enkeltmandsvirksomheder
Personligt mellemstore virksomheder, PMV
Selvstændige offentlige virksomheder, SOV
Filialer
Frivillige foreninger
Andelsboligforeninger
Hvad er forskellen på reelle og legale ejere?
Legale ejer er personer, eller eventuelt virksomheder, der har 5 % eller mere af stemmerettighederne, eller kapital i virksomheden. Legale ejere skal registreres hos Erhvervsstyrelsen.
Reelle ejere kan KUN være fysiske personer, og er den eller de personer, der i sidste ende direkte, eller indirekte ejer eller kontrollere en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne i virksomheden, eller som på nogen måde udøver kontrol ved hjælp af andre midler. Disse andre midler kan f.eks. være retten til at udpege et ledelsesmedlem.
https://www.bgrevision.dk/wp-content/uploads/2019/03/slide3.jpg10001920adminhttps://www.bgrevision.dk/wp-content/uploads/2021/10/BG-Revision-03-300x128.jpgadmin2017-05-24 08:53:252021-12-01 09:57:59NU SKAL VIRKSOMHEDERNE REGISTRERE OPLYSNINGER OM REELLE EJERE
Som revisor kan vi give dig den optimale rådgivning, så du kommer godt i gang med din virksomhed. BG Revision er et mindre revisionsvirksomhed, der betjener alle små- og mellemstore virksomheder i Vallensbæk og resten af København.
I 2014 blev det muligt, at starte egen virksomhed op ved at stifte et iværksætterselskab. Med kun 1 krone i egenkapital fik man nu muligheden for at stifte et selskab, hvor man ikke hæfter personligt. IvS står måske ikke ligeså pænt på papiret som A/S eller ApS, men nedenstående tal viser, hvor attraktivt det er blevet at starte virksomhed via et iværksætterselskab. Den eneste forskel på iværksætterselskabet kontra A/S og ApS er, at der ikke er mulighed for udlodning af udbytte før egenkapitalen når de kr. 50.000, som er minimum for at stifte et anpartsselskab.
I år op til 30/4-2016 har 3.962 valgt at starte virksomhed gennem et iværksætterselskab. Blot 300 har valgt A/S og 6.160 har valgt, at starte op via et ApS. De fleste vælger at stifte et ApS, også da minimumsgrænsen er faldet med tiden, og nu udgør kr. 50.000. Alligevel er antallet af ApS’er faldet med 66 % siden 2014. Antal stiftelser af IvS’er dog blot faldet med 37 % siden 2014. Det viser bare, at IvS er kommet for at blive.
Ønsker du et økonomisk overblik over din virksomhed? Skal du bruge en revisor, der kan give dig den rigtige sparring?
Book et uforpligtende møde, og lad os snakke om hvad vi kan gøre for dig.
Den 21. maj 2015 har folketinget vedtaget en række større ændringer i årsregnskabsloven, der kan have betydning for virksomhedernes årsregnskab. De nye ændringer i årsregnskabsloven har ingen betydning for de personlige virksomheder, der tilhører regnskabsklasse-A, men alene klasse B,C og D.
I artiklen vil alle ændringer ikke blive berørt, men alene de ændringer, der kan have betydning for selskaber i regnskabsklasse-B.
Væsentligste ændringer for regnskabsklasse B:
Indplacering af regnskabsklasse – Selskaberne skal fremover inkludere de finansielle indtægter, og indtægter fra investeringsvirksomhed, hvis disse indtægter overstiger den øvrige nettoomsætning. Det har den konsekvens, at nogle holding selskaber fremover vil skulle aflægge deres årsrapport efter regnskabsklasse-C, som følge af at nettoomsætningen vil overstige grænsen, da disse finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed nu skal medtages i opgørelsen til brug for indplacering i regnskabsklasse.
Ny gruppe af virksomhed i regnskabsklasse-B – Der indføres en særlig gruppe kaldet “mikrovirksomheder”. Mikrovirksomhederne vil blive indplaceret i regnskabsklasse-B, og kan undlade en række oplysninger i årsrapporten som f.eks. anvendt regnskabspraksis.
Mulighed for at måle investeringsejendomme til dagsværdi – Tidligere har det været sådan, at investeringsejendomme udelukkende kunne indregnes til dagsværdi, hvis virksomhedens hovedaktivitet var investering. Det er nu blevet muligt, at måle investeringsejendomme til dagsværdi, selvom investering ikke er hovedaktiviteten.
Immaterielle anlægsaktiver kan afskrives over mere end 20 år – Virksomhederne har nu mulighed for at afskrive immaterielle aktiver over en periode på længere end 20 år.
https://www.bgrevision.dk/wp-content/uploads/2019/03/slide4.jpg10001920adminhttps://www.bgrevision.dk/wp-content/uploads/2021/10/BG-Revision-03-300x128.jpgadmin2016-11-01 08:50:002021-08-12 14:45:03Ændringer i årsregnskabslovens 21. maj 2015
